Faciliteter på Kollektivhuset

Kollektivhuset har flotte og hyggelige faciliteter både ude og inde, som vores beboere frit kan benytte.

På Kollektivhuset har vi en café, som både bruges af vores beboere og borgere, der bor i nærområdet.

Kollektivhuset byder også på et aktivitetscenter, som har mange forskellige tilbud, f.eks. håndarbejde, sløjd, foredrag, blomsterbinding og musikarrangementer.

Vi har også flere fællesarealer både ude og inde, som frit kan benyttes.

I vores udeområde er der bl.a. en sansehave og siddepladser rundt omkring.

Hver mandag og torsdag kl. 10.00-12.00 kan du handle ind i Kollektivhusets egen kiosk.

Vi har en bus til rådighed, som vi bl.a. kan bruge til at tage på udflugter.

Kollektivhuset huser også Randers Kommunes Natcenter og Tryghedshotel Randers.

Der er elevator i alle afdelinger på Kollektivhuset.

Kollektivhuset ligger tæt på rekreative områder ved Doktorparken og Gudenåen. Der er gode indkøbsmuligheder og kollektiv transport tæt på centret.