Indflytning

Læs hvordan indflytning på Kollektivhuset foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.

Inden indflytningen skal du sørge for:

  • at få underskrevet og sendt lejekontrakten
  • at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
  • at betale indskud og den første måneds husleje
  • at bestille en flyttebil eller lignende
  • at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
  • at melde flytning
  • at aftale med personalet på Kollektivhuset, hvornår og hvordan indflytningen skal foregå her under udlevering af nøgler til boligen.

Du og dine pårørende står selv for indflytning af møbler, udpakning og ophængning af lamper, gardiner, billeder og lignende.

Det skal du have med

Når du flytter ind på Kollektivhuset, skal du have alt det med, som du har brug for. Det gælder:

  • møbler
  • gardiner
  • lamper
  • køkkenting
  • dyne, hovedpude, sengelinned og sengetæppe
  • tøj
  • køkkenruller og toiletpapir
  • engangsvaskeklude
  • pedalspand
  • toiletbørste
  • håndklæder
  • alt til personlig pleje
  • kropstermometer
  • miljøgodkendte rengøringsmidler
  • vasketøjskurv
  • støvsuger.

Hvis du har hjælpemidler, skal disse også flyttes med.

Hvis du tager din egen seng med, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at få den fjernet igen, hvis du får brug for en plejeseng i stedet.

Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Samtale inden indflytning

Du bliver kontaktet af din fremtidige kontaktperson eller centerterapeut for at aftale en samtale, inden du flytter ind.

Indflytningssamtale

Når du har boet på Kollektivhuset et stykke tid, bliver du inviteret til en indflytningssamtale sammen med dine pårørende. Til indflytningssamtalen kan vi tale om:

  • hvad der er vigtigt for dig i hverdagen
  • hvilke ønsker og forventninger du har til dit nye liv i en bolig på Kollektivhuset
  • de forskellige tilbud og muligheder på Kollektivhuset
  • dit behov for individuel hjælp, f.eks. personlig pleje.