Pleje og hjælp på Kollektivhuset

Få et overblik over de forskellige former for pleje og hjælp, vi tilbyder på Kollektivhuset.

Vi aftaler i forbindelse med indflytningen, hvilken pleje og hjælp du skal have.

Dit behov for pleje og hjælp vurderes løbende af personalet.

Du kan få hjælp og støtte til det du ikke kan klare selv, for eksempel:

  • personlige pleje
  • af- og påklædning
  • bad
  • hudpleje
  • toiletbesøg
  • middagshvil
  • brug af hjælpemidler
  • sengeredning.

Vi har en sundhedsklinik på Kollektivhuset, hvor du kan få sygepleje, hvis du har brug for det.

Sygepleje kan f.eks. være:

  • forebyggende sundhedsoplysning og rådgivning
  • inkontinenspleje
  • medicinering
  • pleje ved alvorlig sygdom
  • psykisk pleje og omsorg
  • behandlingsforløb
  • sondemad
  • sårpleje
  • undersøgelser.

Hvis du er tilmeldt fuld forplejning, får du alle dine måltider serveret. Du kan enten få måltiderne serveret i din egen bolig eller i vores fælles spiserum - du bestemmer selv.

Hvis du ikke er tilmeldt fuld forplejning, kan du få hjælp til anrette din mad, spise og rydde op efter måltidet.

Du kan få hjælp til rengøring i din bolig hver 14. dag. Rengøringen kan omfatte følgende opgaver:

  • støvsugning
  • gulvvask
  • aftørring af støv
  • skift af sengetøj
  • rengøring af håndvask, toilet, badekar og øvrigt inventar på badeværelset
  • rengøring af køkkenbord og hårde hvidevarer (udvendigt)
  • afrimning/aftørring af køleskab og fryser.

Du kan få hjælp til at vaske tøj i din egen vaskemaskine eller i et fællesvaskeri. Personalet kan også hjælpe med at tørre tøjet, lægge det sammen og lægge det på plads.

Du vil normalt få vasket tøj hver 14. dag i forbindelse med rengøring.

Du kan få hjælp til indkøb, hvis du eller dine pårørende ikke kan købe ind selv.

Personalet hjælper dig med at bestille dagligvarer fra en butik, som kan levere varerne til dig. Derudover kan personalet også hjælpe dig med at sætte varerne på plads.

Personalet kan hjælpe dig med at blive visiteret til og bestille hjælpemidler, hvis du får behov for det.

Alle boliger på Kollektivhuset er med nødkald.

Du bestemmer selv, om du vil bruge den læge, der er tilknyttet Kollektivhuset, eller om du vil fortsætte med at bruge din egen læge.

Personalet kan hjælpe dig med at bestille tid og evt. transport til lægen.

Du beholder din sædvanlige tandlæge, når du flytter ind på Kollektivhuset.

Personalet kan hjælpe dig med at bestille tid og transport til tandlægen.

Hvis du af helbredsmæssige årsager ikke kan besøge din sædvanlige tandlæge, kan du blive tilmeldt omsorgstandplejen. Det betyder, at en tandlæge kommer til dig på Kollektivhuset. Personalet kan hjælpe med at tilmelde dig til omsorgstandplejen.

Du bestemmer selv, om du vil bruge den frisør, der er tilknyttet Kollektivhuset, eller om du vil fortsætte med at bruge din sædvanlige frisør.

Personalet kan hjælpe dig med at bestille tid og evt. transport til frisøren.

Du bestemmer selv, om du vil bruge den fodterapeut, der er tilknyttet Kollektivhuset, eller om du vil fortsætte med at bruge din sædvanlige fodterapeut.

Personalet kan hjælpe dig med at bestille tid og evt. transport til fodterapeuten.